Colo arbejder som konsulenter indenfor Search and Selection. Idékompagniet A/S har udviklet logo og den visuelle identitet til Colo.
— Logo
Grundidéen i logoet er “hullet i O’et”, som er mindre i det første “O” og større i det andet “O”. Dette symboliserer udvikling og forandring.
Dermed understreges betydningen af selve ordet “Colo” som betyder co-location, omplacering/ny position – samt at få noget til at gro/vokse (fra græsk). Endvidere beskriver det også virksomhedens virkefelt, der udvikler og flytter mennesker fra ét stadie til et nyt.
Typografien har et moderne formsprog med runde afslutninger, der signalerer bløde værdier samtidigt med at den titaniumgrå farve viser styrke og beslutsomhed.
— Farvevalg
For at understrege at mennesker og deres kompetencer er forskellige, har hver medarbejder i Colo valgt sin egen farve, som benyttes på fx visitkortet. Til trods for de mange farver, har det alligevel været muligt at fastholde en tydelig og ensrettet linje gennem alle elementer af kommunikationen.